Reiki Healing 2

Hvornår er jeg klar til at modtage Reiki 2?

Du skal have arbejdet grundigt med Reiki 1 inden du er klar til at modtage den næste indvielse. Under Reiki 2 gennemgår du to indvielser og modtager to nye sanskrit symboler. Under de to indvielser bliver en højere form for Reiki energi aktiveret. Og hver gang du bruger de to nye symboler bliver denne energi aktiveret. Når du har modtaget Reiki 2 kan du give fjernhealing og arbejde med dybereliggende følelsesmæssige og emotionelle problemstillinger eller blokeringer. Dette inkluderer både stressrelaterede blokeringer i forbindelse med fortiden, nutiden og fremtiden. Ligeledes kan du nu arbejde med Reiki 2 i forbindelse med misbrugsproblemer. Det kan være rygeafvænning, alkoholmisbrug, afvænning af for stort forbrug af sukker, kaffe og lignende.

Hvis du arbejder med stofmisbrugere skal du have erfaring indenfor dette område, eller samarbejde med f.eks. en terapeut eller psykolog.

Reiki 2

Er to indvielser, der gives over en dag. Det giver en enorm forøgelse af energien, og eleven modtager 2 symboler. Det andet symbol er vigtigt, når man arbejder med emotionelle/ følelsesmæssige ubalancer. Det hjælper også til at frigøre stress.

• Det tredje symbol er beregnet til fjernhealing. Og kan bruges når man arbejder med tidligere liv.