Stress og meditation

Stress og meditation

I daglig tale omtales stress ofte som en sygdom. Men stress er ingen sygdom. Tværtimod er stress en sund og nødvendig reaktion på forhold i omgivelserne (kaldet stressorer).

Er stress en sygdom?

Det er naturligt at blive stresset, når man fx er ved at komme for sent til toget, er bange for en eksamen eller har konflikter i ægteskabet. I disse situationer ville det være unaturligt ikke at blive stresset. Stress er usundt, hvis man er stresset i meget lange perioder – også kaldet kronisk stress. Hvornår stress er kronisk kan man naturligvis ikke sætte en skarp grænse for, men et godt bud kunne være, at konstant stress i mere end en måned absolut skal betragtes som et faresignal.
Nogle forskere siger, at stress i tre måneder eller mere kan kaldes kronisk stress. Kronisk stress øger risikoen for en række sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv.

I forskningen taler man om stressorer, hvorved man forstår forhold, der øger risikoen for stress hos de personer, der udsættes for dem. Mange forskellige faktorer kan være stressorer. Eksempler på stressorer kan være trusler om vold, tab af ægtefælle, forsinkede tog, støj i et storrumskontor, stramme tidsfrister, akkordarbejde, utryghed i ansættelsen eller alvorlig sygdom.

Hvordan reagerer kroppen under stress?

For at forstå, hvordan kroppen reagerer under stress, er det nødvendigt at huske, hvilken funktion stress har, nemlig at gøre os i stand til at møde trusler og farer i vores omgivelser.

Stress sætter os i stand til at fungere bedre ved at skærpe vores sanser og øge vores muligheder for at klare os over for en mulig fjende. Det sker bedst gennem flugt (hvis fjenden er større end en selv) eller kamp (hvis fjenden ser ud til at kunne overvindes). Både kamp og flugt kræver energimobilisering, hvilket man i forskningen kalder en katabol situation. I den katabole situation er der mere sukker og fedt i blodet, pulsen er højere, blodtrykket er højere, blodets størkningsevne er øget og blodet går fra tarmene ud i musklerne. Alt sammen for at øge vores muligheder for at overleve. Den modsatte situation er den anabole, hvor vi restituerer os gennem meditation, hvile eller søvn.

Meditation mod stress

Det er vigtigt at finde ud af hvor stresset man er.  Meditation kan være det helt rigtige værktøj til at håndterer stress. Men er vi blevet udsat for stress i gennem lang tid, er det min erfaring at meditation ikke er det rigtige at starte med. I en meget stresset tilstand kan vi opleve at der kommer mere irritation og vrede ind i systemet når vi prøver at stilne sindet. Min erfaring er at i den slags tilfælde vil det være bedre med gåture i naturen. Gerne ved et oprørt hav eller en rodet skov. Hvis man kan sætte terapi eller samtale terapi med ind i gåturen, vil det gå hurtigt med at kommer dertil hvor meditation vil være gavnligt.

Når vi stilner sindet i meditation giver det en effekt til hele kroppen. Den reagerer ved at blive træt i første omgang og ønsket om at sove eller slappe af. Senere hen vil man opleve en øget tilgang af energi og gå på mod. Men får igen sin lyst og handlekraft tilbage.
Om det er Guidede meditationer eller meditation hvor man sidder i stilhed, kommer an på den enkelte udøver. Det vil altid være bedst at have lære at mediterer p et kursus eller hos en meditationslærer. Således at man kan få klarhed over alle de ting der sker inde i kroppen når stilheden begynder at sænke sig.

Jeg ser mange gange at efter en meget lang stresset periode, kan det være svært at genfinde sin hele hukommelse igen. Vi har svært ved at huske det hele. Der kan gå lang tid før vi igen er helt i balance. Så det er vigtigt at vide at stress kan gøre godt i små bidder men i lange perioder vil det være direkte farligt.