Farvel til mellemmanden – og velkommen hjem
I lang tid har vi levet med en mellemmand.
En indre stemme, der siger:
“Du bør… Du skal… Du må hellere…”
Mellemrummet mellem dig og sandheden blev fyldt op med præstation, med sammenligning, med regler og krav.
Du troede, at du først måtte forbedre dig – før du kunne være fri.
At der var noget, du skulle blive – før du kunne være dig selv.
Men du har altid været det, du søger.
Der er ingen mellemmand i hjertet.
Der er kun stilhed.
Og i stilheden åbner døren sig – ikke udad, men indad.
Hver gang du sætter dig i meditation,
hver gang du vender blikket væk fra kravene og ind i væren,
hver gang du tillader øjeblikket at være præcis som det er –
så træder du ind i hjemmet i dig selv.
Her findes en nøgle, som mange overser:
Taknemmelighed.
Ikke som en høflig tanke, men som en levende, vibrerende strøm af lys i kroppen.
Taknemmelighed er ikke bare en følelse.
Det er en vej.
Det er det stærkeste værktøj i din spirituelle udvikling.
For hvor taknemmelighed bor, kan modstand og selvkritik ikke eksistere.
Buddha talte om frihed fra illusion.
Jesus viste vejen gennem kærlighed og tilgivelse.
Ramana Maharshi pegede blot indad og sagde: “Hvem er du?”
De kaldte ikke på forbedring – men på genkendelse.
Du skal ikke blive en anden.
Du skal blot falde til ro i det, du allerede er.
Først da forstår du, at “bør” og “skal” blot er skygger.
Og du er lyset bagved.
⸻
Så spørg dig selv i stilhed:
Hvad hvis jeg slipper mellemmanden i dag?
Hvad hvis jeg ikke længere skal noget?
Hvad hvis det næste træk… er at være her?
Helt.
Taknemmelig.
Fri.
Tom Stern
